DMCG.dk er sammenslutningen af Danske Multidisciplinære Cancer Grupper, der har som hovedopgave at fremme kræftbehandlingen i Danmark.
 
Der er i alt 25 DMCG'er, der har fokus på blandt andet drift af kliniske kvalitetsdatabaser og udarbejdelse af kliniske retningslinjer for diagnostik og behandling.  
Sammenslutningen er udsprunget af et ønske om at fremme vidensspredning og samarbejde på tværs af grupperne, ikke mindst for at styrke forskningen på tværs af kræftområdet og bedre kunne indsamle viden som grundlag for landsdækkende behandlingstiltag.
I regi af DMCG.dk er oprettet en række tværgående udvalg, som sammen med arbejdet i de enkelte grupper bidrager til ovenstående mål. 
Desuden er i 2017 oprettet Sekretariatet for Kliniske Retningslinjer på Kræftområdet, for at intensivere indsatsen omkring udviklingen af kliniske retningslinjer.
 
DMCG.dk har også til opgave at varetage rådgivning om organisatoriske forhold vedrørende den kliniske kræftforskning i Danmark.

Om DMCG.dk
DMCG.dk er sammenslutningen af de 25 Danske Multidisciplinære Cancer Grupper, der bl.a. arbejder med drift af kliniske databaser, udarbejdelse af kliniske retningslinjer samt fremme af vidensspredning og forskning på tværs af kræftområdet.

Adresse
DMCG-sekretariatet &
Sekretariatet for Kliniske Retningslinjer på Kræftområdet
Hedeager 3
DK-8200 Aarhus N