Baggrund for nedsættelse af udvalget

Der er stigende dokumentation for og erkendelse af, at der er et stort og ikke fuldt ud dækket behov for palliativ indsats i hele forløbet af avanceret kræft. Den ’tidlige palliative indsats’ varetages af onkologiske, kirurgiske, medicinske, gynækologiske og andre sygehusafdelinger med et vist input fra almen praksis.
Der findes dog endnu ingen national viden om omfang, indhold, kvalitet, resultat eller tilstrækkelighed af indsatsen i Danmark, og den bygger så vidt vides ikke på systematisk implementering af nationale retningslinjer/evidens. Specialiserede palliative teams er p.t. ikke involveret i den tidlige palliative indsats i nævneværdig grad: Et år før død har kun 4% af kræftpatienterne haft kontakt med et palliativt team (data fra Dansk Palliativ Database).

Dette kan sammenholdes med, at ASCO har udgivet ambitiøse retningslinjer for tidlig palliativ indsats (Ferrell, JCO 2017) ved avanceret kræft (dvs. fra tidspunktet for avanceret/metastatisk sygdom). ASCO lægger op til en markant oprustning, der omfatter både yderligere involvering af palliative specialister og udvidelse af selve opgaven, dvs. både indholdet og bredden af den palliative indsats, parallelt med den sygdomsrettede behandling, dvs. fra og med 1.linjebehandling. Der er ingen steder i verden, hvor man på nationalt plan lever op til disse anbefalinger, men der er næppe tvivl om, at de bør udgøre et pejlemærke for den fremtidige udvikling.

Formål

Udvalget skal etablere et formaliseret samarbejde mellem DMCG-PAL/DPD og de sygdomsspecifikke DMCG’er, der bør omfatte såvel forskning som kvalitetsudvikling i den palliative indsats i hele forløbet med avanceret/metastatisk kræft. De langsigtede mål foreslås at omfatte:

  1. Etablering af en ’dobbeltforankret, national database for tidlig palliativ indsats’, som vil indgå i både de sygdomsspecifikke DMCG’ers databaser og i Dansk Palliativ Database:
  2. National koordinering af forskning i tidlig palliativ indsats, herunder etablering og gennemførelse af forskningsprotokoller for afprøvning af modeller for tidlig palliativ indsats.
  3. Udvikling og implementering af kliniske retningslinjer for tidlig palliativ indsats i hele det danske sundhedsvæsen (i første omgang med vægt på hospitalssektoren), herunder udbygning af DMCG’ernes kliniske retningslinjer/forløbsprogrammer.

Kommissorium for Udvalg for Tværfagligt Palliativt Samarbejde

Der er ved møde i DMCG.dk forretningsudvalget d. 16. september 2022 godkendt opdateret  kommissorium for UTPS udvalgsarbejdet.
Se kommissoriet opdateret i august 2022 her.

Det tidligere kommissorium fra 2018 er tilgængeligt nedenfor.
Læs kommissoriet fra 2018 her

Udvalget for Tværfagligt Palliativt Samarbejde:

  • Mogens Grønvold (formand), professor, overlæge, dr.med., Palliativ Forskningsenhed, Geriatrisk og Palliativ Afdeling, Bispebjerg Hospital (DMCG-PAL)
  • Henrik Larsen, overlæge, Palliativt Afsnit, Rigshospitalet (DMCG-PAL)
  • Stine Novrup Clemmesen, læge, ph.d., Hæmatologisk Klinik, Rigshospitalet (HæmDMCG)
  • Henrik Frederiksen, professor, overlæge, ph.d, Hæmatologisk Afd. X, Odense Universitetshospital (suppleant) (HæmDMCG)
  • Lone Kjeld Petersen, overlæge, dr.med., Gynækologisk Afdeling, Odense Universitetshospital (DGCD)
  • Michael Melchior Bendtsen, overlæge, ph.d., Tumorkirurgisk Sektor, Aarhus Universitetshospital (DSG, Dansk Sarkomgruppe)
  • Elo Andersen, overlæge, Onkologisk afdeling, Herlev Hospital (Den Danske Hoved-Hals Cancer Gruppe, DAHANCA)
  • Caroline Plaschke, afdelingslæge, ph.d., Hoved-Hals Kirurgisk og Audiologisk Klinik, Rigshospitalet (Den Danske Hoved-Hals Cancer Gruppe, DAHANCA)
  • Cecilia Bech Horsted, afdelingslæge, Onkologisk Afdeling, Herlev Hospital (DLCG)
  • Lars Henrik Jensen, overlæge, ph.d., Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus (DCCG)
  • Anders Bonde Jensen, professor, overlæge, ph.d., Onkologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital (DBCG)
  • Jimmi Søndergaard, overlæge, Kræftafdelingen, Aalborg Universitetshospital, Dansk Prostatacancer Gruppe, DaProCa
  • Geana Kurita, forsker, ph.d., Tværfagligt Smertecenter, Rigshospitalet & Palliativt Afsnit, Rigshospitalet
  • Ursula G. Falkmer, forskningsansvarlig overlæge, professor, dr. med, Onkologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
  • Lene Jarlbæk, lektor, overlæge, ph.d., REHPA – Videncenter for Rehabilitering og Palliation
  • Nikolaj Aarøe Jensen, afdelingslæge, Team for Lindrende Behandling, Aalborg Universitetshospital
  • Eva Glud, overlæge, ph.d., Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Nordsjællands Hospital, Hillerød
  • Louise Lilleholt Schjørring, afdelingslæge, Team for Lindrende Behandling, Aalborg Universitetshospital
  • Mathilde Adsersen (projektleder), cand.scient.san.publ., ph.d., Palliativ Forskningsenhed, Geriatrisk og Palliativ Afdeling, Bispebjerg Hospital

Spørgsmål vedrørende udvalget kan rettes til projektleder, Mathilde Adsersen: mathilde.adsersen@regionh.dk, tlf. 3863 5131


Referater fra møder i Udvalg for Tværfagligt Palliativt Samarbejde