Biopsi ved mistanke om primært melanom

1. Som førstevalg anbefales ellipseformet komplet excisionsbiopsi med fjernelse af hele tumor, med en margen til siderne på minimum 2 mm, med et lag subkutant væv under tumorbunden. For praktiske formål vil en excisionsafstand på 5 mm være hensigtsmæssig i de fleste tilfælde, da et eventuelt in situ melanom i så fald vil være korrekt færdigbehandlet (C).

2. Det er ikke hensigtsmæssigt at gå så dybt som til den underliggende fascie, idet man derved ved re-excisionen nødsages til at medtage fascien. Incisionen bør så vidt muligt følge hudens spaltelinjer, og særligt på ekstremiteterne er det vigtigt at cikatricen snarere orienteres vertikalt end horisontalt. Der bør lukkes med direkte sutur hvis muligt, alternativt kan defekten lades åben (C).

3. Intralæsionel biopsi er ofte ikke repræsentativ for diagnostik og stadieinddeling af primærtumor, men kan være indiceret ved visse anatomiske lokalisationer, ved stor tumor, lokalisation i ansigt eller ved ko-morbiditet. I så fald anbefales incisionsbiopsi, eller evt. stansebiopisi fremfor curettage eller tangentiel biopsi (C).

Især lentigo maligna og desmoplastiske melanomer kan være ekstremt vanskelige at diagnosticere på en intralæsionel biopsi.
Det er vigtigt at medtage ovenstående forhold i sin vurdering af histologisvaret og eventuelt foretage en ny biopsi, gerne en regelret excsionsbiopsi, hvis det kliniske billede ikke stemmer overens med histologisvaret.

4. Der anbefales incisionsbiopsi eller evt. stansebiopsi fremfor curettage/tangentiel biopsi ved behov for intralæsionel biopsi, da dette giver en større diagnostisk sikkerhed. Incisionsbiopsien tages fra det område i tumor, der fremtræder klinisk og dermoskopisk mest suspekt. Incisionsbiopsien skal indeholde både epidermis, dermis og en bræmme subcutis. Derudover bør det anføres tydeligt på patologirekvisitionen, at der er tale om en intralæsionel biopsi, og at det fjernede væv muligvis ikke er repræsentativt (C).

5. Hvis man af forskellige årsager vælger at foretage stansebiopsi, så bør man, for at reducere risiko for fejldiagnostisering, anvende stansebiopsi med størst mulig diameter. Således medtager man så meget suspekt væv som muligt. Selv med en stansebiopsi af en vis diameter får man som regel kun en begrænset bræmme af væv i bredden (C).

6. Det anbefales ikke at anvende curettage/ tangentiel excision. Med denne type biopsi får man større overfladeareal af tumor til mikroskopisk vurdering, men der er stor risiko for ikke at medtage tilstrækkeligt væv til siderne og i dybden. Der er betydelig risiko for, at melanomets T-stadie (tumortykkelse) efterfølgende skal opgraderes, idet curettage metoden har tendens til ikke at få hele tumorbunden med. Ved currettage og tangentiel biopsi risikerer man ydermere, at det efterladte tumorvæv efterfølgende ikke kan vurderes tilstrækkeligt histopatologisk grundet inflammation og sårhelingsprocesser i det biopterede område (C).

7. Disse metoder egner sig ikke til primær melanomdiagnostik, men sidstnævnte kan have værdi i udredning af metastaser til subcutis, organer og lymfeknuder (C).