Cervixcancer - Opfølgning og billeddiagnostik efter endt primærbehandling
Opfølgning efter primærbehandling - generelt
1. Det påhviler behandlende afdeling at informere kvinden om muligheder for støttetilbud og vurdering af fysiske genoptrænings- og psykosociale rehabiliterings behov i kommunalt/regionalt regi. (C)
2. Der skal systematisk tilbydes behovsvurdering. Behovsvurderinger for kvinder med gynækologisk kræft skal ske i hospitalsregi initialt ved diagnosetidspunktet, ved overgangen fra aktiv behandling til opfølgning, efter behandling af et eventuelt recidiv samt ved væsentlige ændringer i kvindens samlede situation. (C)
3. Kvinden skal informeres mundtligt (evt. skriftligt), hvilke symptomer hun skal reagere på, og oplyses om hvornår og hvem hun skal kontakte ved tilkomst af ny eller forværring af eksisterende symptomer, hvilke hyppige senfølger hun kan få, og hvilke anbefalinger man giver til livsstil. (C)
4. Opfølgning efter primær behandling for cervixcancer anbefales udført iht en kombination af FIGO stadium og behandling som skitseret ovenfor i grupperne A, B, C, D og E. (C)
Opfølgning Gruppe A1
5. Efter konisation kan denne gruppe kvinder følges ligesom kvinder, der har fået foretaget konisation pga. CIN (cervikal intraepithelial neoplasi). Der anbefales gynækologisk undersøgelse med cytologi og HPV test efter 6 måneder. Hvis denne er negativ kan kvinden overgå til screeningsprogram hos egen læge. (C)
6. Der skal udleveres skriftlig information om alarmsymptomer (symptomer som kvinden skal reagere på). (C)
7. Efter hysterektomi kan kvinderne afsluttes i forbindelse med udskrivelse. (C)
8. Kvinden skal tilbydes behovsvurdering ved diagnosetidspunkt. (C)
Gruppe A2
9. Efter konisation eller collumamputation skal der foretages gynækologisk undersøgelse med cytologi og HPV test hver 6. måned i 2 år, herefter kan kvinden overgå til almindeligt screeningsprogram. (D)
10. Efter hysterektomi skal kvinderne følges i 2 år med gynækologisk undersøgelse og UL hver 6. måned og kan herefter afsluttes. (D)
11. Efter hysterektomi skal der ikke tages cytologisk prøve fra vaginaltoppen undtagen, hvis der ved histologisk undersøgelse af operationspræparatet findes CIN/AIS i den vaginale resektionsrand. (D)
12. Kvinden skal tilbydes behovsvurdering ved diagnosetidspunkt. (C)
Opfølgning Gruppe B
13. Kvinder, der er færdigbehandlet, skal ses til opfølgning i gynækologisk ambulatorium efter 3-4 måneder. (C)
14. Der skal laves individuel opfølgningsplan. Denne bør normalt ikke overskride samlet 3 år. (C)
15. Kvinderne skal tilbydes et åbent forløb i samlet 3 år, i hvilket tidsrum hun kan henvende sig til den opfølgende afdeling og tilses inden for rimelig tidsgrænse. Der gives såvel skriftlig som mundtlig information om hvilke symptomer som kvinden skal reagere på. (C)
16. Alternativt kan der tilbydes fremmøde hver 3-4. måned i op til 2 år, herefter hver 6. måned i op til 3 år. (C)
17. Kvinder, der har fået foretaget lymfeknudefjernelse skal vurderes særlig med hensyn til udvikling af lymfødem og symptomgivende lymfocele. Disse skal henvises til fysioterapi mhp. behandling af lymfødem (C)
18. Kvinden skal tilbydes behovsvurdering ved diagnosetidspunkt. (C)
Patientgrupper C og D
19. Første lægelige opfølgning skal foretages senest 3 måneder efter afsluttet onkologisk behandling. Ved denne lejlighed foretages senest behovsvurdering. (C)
20. Forud for lægelig opfølgning kan der forekomme opfølgning som kan varetages af andet personale (sygeplejerske eller sexologisk rådgiver). Ved denne lejlighed kan der foretages behovsvurdering. (C)
21. Kvinderne skal tilbydes 5 års opfølgning med regelmæssige fremmøder. (C)
22. Fravælger kvinden fremmøde, skal der være mulighed for et åbent forløb i samlet 5 år, i hvilket tidsrum kvinderne kan henvende sig til den opfølgende afdeling og tilses inden for rimelig tidsgrænse. Der gives såvel skriftlig som mundtlig information om, hvilke symptomer kvinden skal reagere på. (C)
23. Evaluerende billeddiagnostik anbefales 3 måneder efter afsluttet primær strålebehandling som kvalitetskontrol af behandlingen og til identifikation af patienter med sygdom udenfor strålefeltet Efterfølgende anbefales det kun at udføre PET-CT skanning på klinisk mistanke om recidiv. (B)
24. Kvinder, der har fået foretaget lymfeknudefjernelse, skal vurderes særlig med hensyn til udvikling af lymfødem og symptomgivende lymfocele. Disse henvises til fysioterapi mhp. behandling af lymfødem. (C)
25. Der skal udføres gynækologisk undersøgelse, for at diagnosticere evt. lokalrecidiv og med henblik på at afklare vaginal toxicitet af strålebehandlingen. (C)
26. Præmenopausale kvinder bør tilbydes hormonsubstitution. Såfremt der er foretaget hysterektomi anbefales kontinuerlig østrogen. Efter primær strålebehandling anbefales kontinuerlig kombinations-behandling. (C)
27. Kvinder, der har fået brachyterapi, skal have vejledning om brug af vaginal obturator. (C)
Patientgruppe E
28. Kvinder, der har fået onkologisk behandling bør følges i onkologisk regi. (C)
29. Der skal udarbejdes en individuel opfølgningsplan og behovsvurdering. (C)
30. Fravælger kvinden fremmøde, skal der være mulighed for et åbent forløb i samlet 5 år, i hvilket tidsrum kvinderne kan henvende sig til den op følgende afdeling og tilses inden for rimelig tidsgrænse. Der gives såvel skriftlig som mundtlig information om hvilke symptomer som kvinden skal reagere på. (C)
Symptomer som patienterne skal reagere på
31. Kvinderne skal informeres om de mest almindelige følgevirkninger efter deres behandling og informeres om de symptomer (se tabel 1), de skal reagere på, i forhold til senfølger, der kræver en indsats og i forhold til evt. recidiv. Kvinderne skal også informeres om muligheden for de støttetilbud, der findes i regi af Kommune og fx Kræftens Bekæmpelse.
Version 1.0
GODKENDT
Faglig godkendelse
20. december 2019 (DMCG)
Administrativ godkendelse
8. januar 2020 (Sekretariatet for Kliniske Retningslinjer på Kræftområdet)
REVISION
Planlagt: 20. december 2022
HENT HELE RETNINGSLINJEN SOM PDF
Cervixcancer - Opfølgning og billeddiagnostik efter endt primærbehandling