1. Cervixcancer stadium IA (invasionsdybde <=5mm) med tumormål <= 10mm kan behandles med konservativt indgreb (konus/simpel hysterektomi) på cervix/uterus (B). Ved udbredt LVSI anbefales SLN mapping (C)
2. Cervixcancer stadium IA og tumormål >10mm og <=20 mm og ingen eller fokal LVSI kan behandles med konservativt indgreb (konus/ simpel hysterektomi) på uterus/cervix og sentinel node mapping (B)
3. Cervixcancer stadium IA og tumormål >10mm og <=17 mm og udbredt LVSI kan behandles med konservativt indgreb (konus/ simpel hysterektomi) på uterus/cervix og sentinel node mapping (B)
4. Cervixcancer stadium IA og tumormål >17mm og <=20mm OG udbredt LVSI anbefales opereret med type B radikal hysterektomi og sentinel node mapping (D).
5. Cervikale adenocarcinomer stadium IA behandles ligesom planocellulære karcinomer (B)
6. Cervixcancer stadium IA og planlagt hysterektomi/radikal hysterektomi anbefales opereret ved robotassisteret laparoskopi (B)
7. Ved ikke frie rande (endocervikalt, lateralt eller vaginalt) for karcinom på konus, anbefales re-konisation mhp fastlæggelse af endeligt tumormål og dermed behandlingsplan (B)
8. Ved ikke frie rande for CIN1-3 anbefales re-konisation (B) såfremt konisation er den endelige behandling (D). Se dog undtagelse i anbefaling (9)
9. Ved ikke frie rande for CIN1 hos patienter med fertilitetsønske kan afventes svar på KBC incl HPV-test efter 3-4 måneder før stillingtagen til re-konisation (D).
10. Ved cervixcancer stadium IA og ikke frie rande for CIN1-3 hos kvinder uden graviditetsønske / menopausale kvinder kan udføres hysterektomi uden re-konisation men re-konisation kan være sufficient behandling (B)
11. Ved hysterektomi for cervixcancer stadium IA og ikke fri vaginal resektionsrand i konus for CIN1-3 bør der foretages frysemikroskopi på vaginale resektionsrand (D)
12. Alle patienter, der koniseres med fund af (eller mistanke om) cervixcancer skal henvises til afdeling med højtspecialiseret funktion indenfor udredning og behandling af cervixcancer mhp revision af konuspræparat, drøftelse på MDT-konference og stillingtagen til evt. yderligere udredning og behandling (D)
13. Konus bør udskæres i eet stykke og ikke opklippes, da invasionsdybde og horisontal udbredning ellers er vanskelig at vurdere, og dette er afgørende for behandlingsvalg (D)
14. Der anbefales ikke topkonus, da fortolkning af denne er vanskelig (D)